Sille Valentin

Sammen løfter vi hinanden

Sille Valentin f. 1986

Min vej i livet har været krøllet. Jeg har mødt udfordringer, blindgyder og tidspunkter, hvor jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle komme videre.

Mit liv som mælkebøttebarn har givet mig en særlig forståelse for andre menneskers historie, skjulte mønstre og følelser. Det har skærpet mine evner til at se nuancer, som andre måske overser, og givet mig blik for, hvad der sker, når vi endelig bliver set.

Min egen største heling er sket i kvindefællesskaber, hvor jeg ikke har behøvet at bære det svære alene. Når vi tør stå frem og dele det, vi troede, vi var alene om, opstår der en dyb lettelse, en følelse af samhørighed og forståelse, som er selve kernen i det at heles.

Mange af os har lært at forstå os selv gennem ord. Vi analyserer, reflekterer og sætter tanker i system for at finde mening. Men uden at mærke vores følelser i kroppen, bliver de hængende som tanker, vi ikke kan slippe. Når vi derimod bliver mødt i fællesskab, bliver det lettere og tryggere at mærke og slippe de følelser, vi har holdt fast på alene.

Jeg ved af erfaring, hvordan det føles at ignorere kroppens signaler – især når den fortæller ting, vi helst ikke vil høre. Jeg kender også tankernes labyrint uden udgang.

Min tilgang bygger på flere års erfaring med psykosomatisk arbejde, traumeaftryk og følelsesmæssig selvregulering. Jeg tager særligt udgangspunkt i Compassionate Inquiry, EFTMR traumeterapi, German New Medicine, Mit Kropskompas og Bach blomsterterapi. Bag mine uddannelser er der et levet liv – og netop dét gør mig i stand til, at kan holde rum for andre, også når det bliver råt, sårbart eller kaotisk.

Kroppen husker det, vi ikke fik sagt. Det, vi har båret alene. Det, vi lærte at ignorere. Vi kan ikke tænke os til heling – vi må mærke den. Jeg har fordybet mig i metoder, der giver kroppen en stemme, fordi min egen erfaring har vist mig, at det er den største vej til forandring.

For mig er vejen til forløsning og indsigt gennem kroppen og i berigende fællesskaber.

De to vigtigste ting, jeg har lært i livet, er, at vi ikke behøver at gå vejen alene, og at kroppen altid bærer sandheden med sig.

"Det er ikke selve smerten, der sætter de dybeste spor, men det at bære den alene."
Gabor Maté

Nærvær er skabt ud fra min egen længsel efter det særlige fællesskab der er mellem kvinder.
Kun sammen kan vi løfte hinanden.

Jeg er direkte og ærlig i mit møde med mennesker og jeg har indimellem usædvanlige forslag, ideer og tanker om, hvordan man kommer videre og får realiseret det liv, man ønsker.

Til dagligt lever i Odsherred sammen med mine tre børn, min kæreste Martin og vores kat Kirsten.
Når jeg ikke nørder i mit køkken eller er frivillig på et krisecenter for voldsramte kvinder, øver jeg mig i at få grønne fingre i haven.

Mennesker jeg finder inspirerende

  • Dr. Edvard BachBach Bomsterremedier.
  • Louise HayForfatter og pioner inden for positiv tænkning og selvhelbredelse.
  • Gabor Maté Kendt for sin forskning i traumer, afhængighed og psykisk sygdom.
  • Bessel Van Der Kolk Internationalt anerkendt for sin forskning i PTSD og kroppens rolle i traumeheling.
  • Peter Levine Skaber af Somatic Experiencing, en kropsbaseret tilgang til traumeheling.
  • Anna Bogdanova Trænings- og bevægelsesekspert med fokus på stress, nervesystem og energiforvaltning.
  • Lotte Paarup Fysioterapeut med speciale i åndedræt, bækkenbund og bevægelse.
  • Bruce Lipton Cellebiolog og forfatter. Kendt for begrebet epigenetik.

5 Bøger jeg har læst

  • Når kroppen siger fra – Bessel van der Kolk

  • Breath – James Nestor

  • Utilstrækkelig – Christian Hjortkjær

  • Brødrene Løvehjerte – Astrid Lindgren

  • Velkommen til Floras sommerkøkken – Jenny Colgan

Klintudtalelser

Scroll to Top